Golf og frokost på Falsled Kro

Det er med stor fornøjelse, at det kan meddeles, at Vestfyns Golfklub har indgået samarbejdsaftale med Falsled Kro om en “Golf og Gourmet” oplevelse.

Efter en runde golf på Vestfyns Golfklubs bane, er der mulighed for at få frokost på Falsled Kro.

Denne aftale tilbydes klubbens medlemmer samt vore greenfee spillere.

Frokosten kan bestilles ved en bestilling på min. 4. pers. – og skal bestilles og betales via kontoret på Vestfyns Golfklub.

Frokosten består af:

2 retters frokost (forret og hovedret – det er køkkenchefen, der bestemmer menuen)

1 glas hvidvin og 1 glas rødvin eller øl, vand ad libitum

Kaffe og Summerbird chokolade

Pris kr. 400,- pr. person

  • Frokosten kan bookes i perioden fra maj til september.
  • Tirsdage, onsdage og torsdage i tidsrummet 12.00-14.00.
  • Frokosten bestilles gerne 14 dage før.
  • Evt. allergier eller intolerancer bedes venligst oplyst min. 48 timer før ankomst.

 

Vi ønsker jer alle en god golfsæson og velbekomme