Vintergolf – damer

Vintergolf – damer er en klub i klubben for alle kvindelige golfere i Vestfyns Golfklub, som er fyldt 18 år. Alle er velkommen, og kan deltage uanset handicap.

Vi starter lørdag d. 27.10.2018 mellem kl. 9.00 – 9.30. Turneringsfee er kr. 20,- Der spilles over 9 huller.

NYT i år.

Turneringen er sat op i Golfbox. Gå ind under klubturneringer og tilmeld dig samtidig med du betaler.
Tilmeldingsfristen er senest lørdag kl.08.00.

Vi mødes i klubhuset, og går ud i 3-bolde med løbende start enten fra hul 1 eller hul 10. Vi fletter med herrerne.

Vi spiller alle lørdage til slutningen af marts, hvor vi slutter af med en hyggematch med spisning og præmieoverrækkelse. Der er dog pause mellem jul og nytår. Vi spiller altid stableford.

Der skal indenfor et scorekorts længde lægges op på fairway. På vinterbane må der bruges gummitee på fairway (der må ikke tee’s op på anden typer tees). Der spilles efter gældende golfregler, dog må der lægges op på alt klippet areal (dvs overalt bortset fra bunker og rough) på sommerbane og overalt på vinterbane.

Huller på vintergreens er med store hulkopper. Hullet er færdigspillet, når bolden ligger i hulkoppen. Den yderste store cirkel omkring flaget angiver greenen. Når bolden berører eller er indenfor den store cirkel, er bolden på green – Regel 16 og 17 er gældende. Undtagelse: Flagstangen må gerne blive stående (må rammes uden straf).

Venlig hilsen Bodil Bendtsen og Marianne Hansen