Til kvindelige golfspillere i Vestfyns Golfklub
Velkommen i Onsdagsdamernes klub.
Hvem er vi?
Onsdagsdamerne er en ”klub i klubben”, som er åben for alle VFG´s damer over 18 år med et max. handicap på 50 ( spillehcp. 55)
Hvad står vi for?
Vi lægger vægt på at være en sportslig såvel som social klub. Det betyder, at vi er underlagt golfreglerne, og at vi spiller tællende, handicapregulerende matcher i overensstemmelse med klubbens anvisninger.
Hvordan fungerer Onsdagsdamernes Klub
Vi har udslagstider kl. 9.00, kl. 13.00 eller kl. 16.10.
Mødetiden er 15. min. før spilletiden. Der bliver trukket lod om holdsætning. De første par gange vil repræsentanter fra udvalget være til stede i forhallen for at vise nye medlemmer til rette.
Du kan spille få, flere eller alle gange i sæsonen på en af de nævnte tider.
Greenfee for en enkelt spilledag er 40 kr, som betales via mobile pay på følgende nr : 3877HQ. Med Med fordel kan man betale 400 kr for hele sæsonen. Beløbet overføres til 0815 8159737439.
Du kan spille få, flere eller alle gange i sæsonen på en de nævnte tider.
Pengene bruges til salat til grillaftener og præmier.
Det sociale fællesskab er meget vigtigt for os. Dette dyrker vi bl.a. ved matcher med gunstart den sidste onsdag i hver måned.
Efterfølgende har vi spisning, hvor ” medhjælpende ” herrer er klar til at servere kød/ fisk/ pølser – damerne sørger på skift for salat og flûtes. Pris for deltagelse i spisningen er 65 – 75 kr, som betales via Mobile Pay på 3877HQ.
Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte en af damerne i udvalget. De er altid behjælpelige og vil gøre alt for at besvare dit spørgsmål.
Hvornår spiller vi?
Sæsonen starter onsdag den 19. april 2023 – se fuldt program her.
Hvorfor har vi en dameklub?
Det giver en anden dimension kun at være piger/damer/kvinder på banen. Vi nyder det!
Husk der er ingen binding. Du kan spille få, mange eller alle gange i sæsonen på er hvilket som helst tidspunkt af sæsonen. Du er altid velkommen! Check også jævnligt opslagstavlen i damernes omklædningsrum eller tag et besøg på hjemmesidens ” klubber i klubben ” og se ” Sidste nyt fra Onsdagsdamerne”.