Onsdagsdamerne

Traditionen tro blev der efter afslutningsmatchen for sæsonen 2024 holdt evalueringsmøde i Onsdagsdamernes klub.

Det fandt sted den 2. oktober 2024. 17 spillere deltog i mødet, som havde følgende dagsorden:

  1. Formandens beretning over indeværende år.
  2. Referent Mette K.
  3. Fremlæggelse af årets regnskab.
  4. Hygge – spisning
  5. Fri debat.

1. Birte C. fortalte i sin beretning om årets gang i Onsdagdamernes klub.

Vi startede den 3. april med et ” Opstartsmøde”, hvor årets program blev forelagt – igen krydret med en lækker buffet bestående af hjemmelavede specialiteter – 22 spillere deltog.

På banen har vi været 22 – 26 spillere til de enkelte matcher.

Der er afviklet spisninger i månederne maj, juni og august med hjælp fra ”herrer ved grillen” og salater leveret af spillende damer. I september fulgte afslutningsmatchen med ” Udefra leveret menu” samt præmieuddeling til vindere i A – og B rækken. Vindere af eclectic i begge rækker, birdie præmie samt dagens vindere af Texas Scramble ” blev præmieret.

Disse ideer til diskussion blev fremlagt af Birte C

Kontingent 400 kr årligt eller 40 kr pr gang. Nye spillere kan spille 3 gange til 40 kr pr gang. Hvis der derefter ønskes fuldt medlemskab, kan dette opnås ved betaling 280,00 kr ?

Skal vi for at få nye medlemmer ændre handicap grænserne fra 50 til 54?

Opdeling af spillerne i tre grupper A-B-C fordelt efter handicap?

Nyskabelse : En 9 huls match?

Pink Cup? Er der interesse for at starte denne match igen?

Dameudflugt til anden klub?

Damegolftur med overnatning, middag og to matcher på andre baner?

I 2025 starter vi den første onsdag efter åbningsmatchen.

Konklusionen på årets spil var: ” En dejlig sæson med god hjælp fra vejrguderne.

Det var alt fra Birte C.

2. Fremlæggelsen af regnskabet stod Bodil M. for. Bodil redegjorde for de enkelte elementer i regnskabet, som viste en fin balance i indtægter og udgifter, da vi på indeværende tidspunkt har et pænt overskud.

Efter hygge og snak ved bordene startede en livlig meningsudveksling, hvor der blev fremført mange meninger og ideer til eventuelle nye tiltag.

Der blev ikke truffet afgørelser, men nedenstående punkter kan benyttes af styregruppen i det fremtidige arbejde.

  1. Kontinent bibeholdes
  2. Eclectic droppes muligvis
  3. Forsøg med en 9 huls match – den med det laveste handicap vinder
  4. Årspræmier droppes – præmier kan være gavekort
  5. Årets golfere?
  6. Spil i juli måned – tre spillere erklærede sig villige til at taste scorekort ind.
  7. Forskellige spilformer ved aftener med spisning.
  8. Deling af spillerne i to lige store grupper.
  9. Der er interesse for en dameudflugt – gælder det også en tur med overnatning ???

Ændring i styregruppen : Mette Killerup træder ud.

Eva Lund vil gerne træde ind i styregruppen.