Gravearbejde på banen fra uge 43
Fra uge 43 går vi i gang med et større projekt på banen, når arbejdet med vores nye vandingsanlæg begynder.
Arbejdet betyder, at der i en periode vil være gravearbejde forskellige steder på banen. Derfor skal alle spillere være opmærksomme på, at der altid vil være minimum ét hul, som er midlertidigt taget ud af spil.
Når du møder et skilt med “MIDLERTIDIGT LUKKET”, skal hullet ikke spilles. I stedet noterer du 2 point på hullet og går direkte videre til næste hul.
Hvilket hul der er lukket, vil løbende ændre sig i takt med, at arbejdet bevæger sig rundt på banen.
Vi beklager naturligvis de gener, arbejdet kan medføre, men det nye vandingsanlæg er en vigtig investering i banen og skal være med til at sikre endnu bedre forhold og banekvalitet fremover.
Vis hensyn til dem, der arbejder på banen, og følg altid skiltningen.
Tak for forståelsen – og god runde!

Igen næste år i uge 26 og 27 2027 tilbyder vi fra mandag – fredag fra kl. 9.30 – 14.20
alle at spille vores bane
for kun kr. 175,-
inkl. greenfee, flæskestegssandwich og 1 øl/vand eller gl. vin. Denne pris gælder uanset om man har rabatkort, introkort eller andet.
I Vestfyns Golfklub i Krengerupskoven ved Glamsbjerg mødes glade mennesker – unge som ældre på en af Fyns mest attraktive baner – kun 17 min. kørsel fra Assens eller 17 min. fra Bellinge i Odense. De 18 huller og begynderbanen er anlagt med den danske bøgeskov og de idylliske, fynske marker som fantastiske kulisser. På flere af banens huller går man helt alene – omgivet af den grønne natur og det rige dyreliv. Det er kun spætterne i skoven og frøerne i de mange søer, der kan forstyrre spillet.
Vores smukke, gamle klubhus er omkranset af terrassen, hvorfra man har en fantastisk udsigt til flere af banens huller. Og der findes da ikke noget skønnere end at sidde på terrassen og nyde denne fantastiske udsigt og samtidig nyde en kold fadøl, sodavand eller en kop dejlig varm kaffe.
Klik her for at se vores film “Vestfyns Golfklub – altid et besøg værd”– produceret af Lukas Kaldan
Se meget mere her på vores hjemmeside, hvor du også kan læse om Klubber i Klubben – eller se vores fantastiske galleri med mere en 3.000 billeder
Oplever du problemer, er du meget velkommen til at kontakte os.
FGO-medlemmer
Sådan gør du:
- Gå til betalingsstanderen til højre i forhallen
- Log ind og bekræft din tid
- Svar JA til at du har ændringer til prisen
- Når du kommer til betaling, skal du vælge at betale med en ”Greenfeebillet” – den store grønne knap i midten
- Du bliver bedt om at taste din 7-cifrede FGO-kode, som er angivet på dit kort / i din GolfMore-app.
Hvis der forefindes en scanner ved betalingsstanderen, kan du scanne dit FGO-kort / GolfMore-app´en - Tryk på indløsning og godkend betaling
Du vil på skærmen blive informeret om, hvor mange gange mere, at du kan bruge kortet i den pågældende klub.
Husk at for alle klubber gælder det at ”No show” vil blive registreret som et ”klip”.
DU SKAL HUSKE AT BEKRÆFTE DIN STARTTID.
Alle tider SKAL bekræftes senest 10 min før ellers frigives tiden og en anden spiller eller kontoret kan benytte sig af tiden.
